Fra

Slagelse Kommune

Som projektleder og konsulent på Ældreområdet  i Slagelse kommune har jeg haft et fantastisk samarbejde med Op med Haaret.  

 

Vi holdt i dagene 23. - 26. marts  2009  et kæmpe KickStart arrangement i Storebæltshallen for 1700 mennesker og med et stort budget . 

Alle - herunder Borgmester  Lis Tribler, Velfærdsdirektør  Lisbeth Mogensen og Udvalgsformand Lene Wibroe forlod begejstrede dagen, med store  ord om udsmykningen i hallen, der var pyntet fantastisk og professionelt af  et stort team af hjælpe ført af Lene og Anette fra Op med Håret. Op med håret gjorde vores arrangement til en særlig stilistisk oplevelse - rolig og varieret, farverig og fattet. Vores tema for de 4 dage var Regnbuen og Guldåre. Jeg kan varmt anbefale Op med Håret. De løser til mindste detalje alt, hvad der forventes og aftales. De arbejder struktureret, professionelt og med et skarpt blik også for de detaljer, der gør en æstetisk, oplevelsesmæssig forskel for modtagerne. Det kræver en stor del empati at forvandle og omsætte en kundes forventninger og ønsker til en pyntet hal og den indlevelsesevne og kreative kompetence har Op med Håret ud over alle forventninger og grænser. 

 

Herudover er de meget omgængelige, søde, varme og fleksible at arbejde sammen med - både dem og deres engagerede hold af medhjælpere. Det har der på ingen måde været 2 meninger om.  

 

Jeg og hele Center for Ældre kan helt sikkert anbefale samarbejde med Op med Håret. 

 

Med venlig hilsen

Slagelse Kommune, Center for Ældre 

Projektleder / udviklingskonsulent

Sune Thor Olsen